Endelig kan vi dele den gode nyhed! Indehaver af Rødovre Fysioterapi & Sundhedshus, Lasse Voldby Creutzberg, overtager lokalerne efter SATS på Rødovrevej 247.
Mandag d. 4. marts slår vi for første gang dørene op til MUVING - Rødovres nye lokale træningsfællesskab. Udvidelsen med et træningscenter ligger i naturlig forlængelse af vores fysioterapeutiske virke, og vil betyde en stor forskel for borgere i lokalsamfundet.
MUVING er nemlig skabt med ambitionen om at fremme sundhed og velvære i vores lokalsamfund, gennem bevægelse, fællesskab og livsglæde. Sociale fællesskaber er vigtige for folks mentale sundhed. Derfor vil vi kombinere et univers, hvor træning ikke kun er fysisk, men også mentalt og socialt.
Vi vil føre de samme værdier videre, som vi har haft succes med i Rødovre Fysioterapi, og vi vil have borgerne med på rejsen. Derfor kan man også allerede nu følge med på MUVINGS sociale medier, og blive en del af rejsen mod at skabe Rødovres hyggeligste træningscenter.
Det er muligt at læse mere om projektet på MUVING.DK og at melde sig ind allerede fra i dag!
Vi arbejder hele tiden på at give vores patienter den bedst mulige behandling og viden.
Vi inviterer dig derfor indimellem til spændende foredrag og til arrangementer, hvor du kan blive klogere på din sundhed – fysisk såvel som psykisk. Tilmeld dig her - så bliver du den første, der får besked om vores arrangementer.
Rødovre Fysioterapi
& Sundhedshus
Rødovrevej 251
2610 Rødovre