baby osteopati rodovre

Oplever du din baby som meget grædende, urolig, at have ammeproblemer, spontan gråd efter amning/at have gylpet (reflux), asymmetri af kraniet (plagiocephaly), asymmetri af krop eller dets bevægelser eller andet, så kan Osteopati være en relevant behandlingsform for din baby.

Allerede når babyen ligger i maven, vil dens krop blive påvirket af de trange forhold, den har i livmoderen. Derudover er selve fødslen også en belastning for babyens krop. Alt fra minimale traumaer til større kan opstå, og kan medvirke til fejlstillinger, skævheder eller nedsat mobilitet i spædbarnet. Dette kan gøre sig gældende for helt normale ukomplicerede fødsler til de mere komplicerede som f.eks. ved brug af sugekop eller hvis barnet er kommet til verdenen ved kejsersnit. Derfor er behovet for behandling meget varierende.

Eksempler på hvad der kan have påvirket din baby

  • Trange forhold i livmoderen
  • Fødslen hvor babyen bliver komprimeret og roterer
  • Lang fødsel og derfor længere tid med kompression mv.
  • Atypisk fødsel hvor der bruges f.eks. sugekop
  • Kejsersnit.

Osteopati er relevant behandling for din baby ved

  • Meget grædende baby
  • Urolig baby
  • Amme problemer
  • Gylpe/ savle problematikker (reflux)
  • Kolik
  • Forstoppelse
  • Asymmetri af hoved og/ eller ansigt (plagiocephaly)
  • Skæv hovedstilling som f.eks. torticollis
  • Nedsat bevægelse af nakke eller krop
  • Gentagende øreinfektioner
  • Søvnproblemer
  • Spændinger før og efter klip af stramt tunge- og/ eller læbebånd.

Formålet ved osteopatisk behandling til babyer

Formålet med osteopatisk behandling er at genskabe normal bevægelse i barnets krop for derigennem at skabe balance i bevægeapparatet, nervesystemet og organsystemet. Herigennem ønskes det at skabe de bedst mulige forudsætninger for barnets videre udvikling.

Babytjek
Du er meget velkommen til at bestille et babytjek, hvor dit barn undersøges for evt. ubalancer i kroppen, som kan være opstået under graviditeten, fødslen og frem til nu. Ubehandlet kan disse mindre problemstillinger på sigt give problemer.

Behandling af konkret problemstilling 
Oplever du nogle af de udfordringer, der er beskrevet i ovenstående, er du meget velkommen til at bestille en undersøgelse, hvor vi kigger nærmere på problemstillingerne.

 

TIDSBESTILLING

Læs mere om vores Osteopat
Du kan se vores priser her

 

Osteopatisk behandling for babyer - Hvad kan du forvente?

Selve forløbet opbygges ens og forløber således:

1. Konsultation
Grundig gennemgang af barnets historik
Graviditeten, fødslen og hvordan I har oplevet jeres baby fra fødslen og frem til nu
Hvad I tror problemstillingen handler om
Hvad I forventer af forløbet

Grundig undersøgelse af barnet i det omfang barnet tillader, da det skal være en tryg oplevelse for barnet.
Behandling ud fra fund, hvis der er tid og barnet fortsat har overskud.
Under behandlingen anvendes blide teknikker målrettet problemstillingen til at genoprette balance i barnets krop.

Ud fra fund lægges en behandlingsplan for det videre forløb.

2. konsultation og fremadrettet
Der spørges altid ind til hvordan det er gået siden sidst
Baby screening, hvor er vi nu ift. sidst
Behandling af problemstilling.

Efter 3./ 4. konsultation
Evalueres forløbet og forventninger afstemmes. Er der behov for videre behandling, hvordan opleves hverdagen fra start til nu, hvilke fund er der på nuværende tidspunkt.

Obs.: Din baby kan opleves enten som meget sovende eller mere urolig det første døgns tid efter 1. og 2. konsultation. Dette kan skyldes alle de nye indtryk eller fordi problemstillingen er blevet påvirket under undersøgelsen/ behandlingen. Dette er helt normalt og ikke noget man skal blive nervøs over.

 

Kontakt os
Hvis du vil have mere at vide om vores behandling, og om hvad vi kan gøre for dig, så skal du endelig kontakte os på telefon: 3641 4319

 

Du bestiller tid, ved at kontakte os på:

Telefon: 3641 4319

Telefonen er åben
Mandag – Torsdag: 08.00 - 11.30 og 12.00 - 15.00
Fredag: 08.00 - 11.30 og 12.00 - 14.00.

– Uden for dette tidspunkt kan der bestilles tid, men du kan opleve, at du møder en telefonsvarer.

Adresse
Rødovre Fysioterapi & Træning 
Rødovrevej 251 
2610 Rødovre

RO sh lille

god adgang

akkrediteret

KONTAKT OS
Rødovre Fysioterapi & Træning
Rødovrevej 251, 2610 Rødovre
Telefon: 3641 4319
info@rodovrefys.dk
ÅBNINGSTID
Mandag-Torsdag:
8.00-18.00
Fredag:
8.00-15.00
TELEFONTID
Mandag-torsdag
8.00-11.30 og 12.00-15.00
Fredag
8.00-11.30 og 12.00-14.00