Specialer / Børn & unge / Holdtræning

Holdtræning

Vi tilbyder forskellige hold på børne- og ungeklinikken

Holdoversigt

  • Babytummel hold hvor fokus er på den sansemotoriske udvikling inden for det første år - varetages af fysioterapeut Ólöf
  • Ungeholdet hvor der trænes efter individuelle tilpassede programmer, med fokus på den unges problematik - varetages af fysioterapeut Anja


Babytummel

Vi tilbyder forskellige hold som tager udgangspunkt i barnets udvikling og alder. På holdene oplever i stjernestunder med barnet og får ideer til at understøtte barnets motoriske og sanselige udvikling.

Hvorfor Babytummel?

I barnets første leveår gennemgår det en stor motorisk udvikling, fra at ligge hjælpeløs på ryggen til at kunne trille over på maven, krybe, kravle og ofte gå. På Babytummel-holdene gennemgår vi disse forskellige stadier, ofte kaldet motoriske milepæle, gennem leg og samvær med fokus på kvalitet i bevægelsen. Babytummel giver dig og dit barn ideer til at tumle og lege og på samme tid styrke den motoriske udvikling hos barnet og bånd mellem forældre og barn. Alle øvelserne kan tages med hjem og bruge.


Babytummel 2-5 måneder

Dette hold er egnet til børn i alderen fra 2-5 måneder. Der er fokus på de motoriske milepæle som barnet kommer igennem i dette alderstrin, samt hvordan forældrene kan understøtte den udvikling. Vi arbejder med sanserne, leger og synger, og får gode ideer til at lege hjemme.
På holdet er der altid plads til amning/flaske og bleskift.

4x45 minutter - 500 kr


Babytummel 5-10 måneder

Dette hold er egnet til børn i alderen fra 5-10 måneder. Der er fokus på de motoriske milepæle som barnet kommer igennem i dette alderstrin, samt hvordan forældrene kan understøtte den udvikling. Vi arbejder med sanserne, leger og synger, og får gode ideer til at lege hjemme. 

På holdet er der altid plads til amning/flaske/mad og bleskift.

4x45 minutter - 500 kr


Krybe/kravleholdet

Dette hold er egnet til børn som er begyndt at krybe eller kravle. Der er fart over feltet og vi har fokus på leg på gulvet, samt sjove øvelser som giver sus i maven og grin på læberne.

På holdet er der altid plads til amning/flaske/mad og bleskift.

4x45 minutter - 500 kr


Ungeholdet

Holdet henvender sig primært til aldersgruppen 12-18 år, både piger og drenge med diverse problematikker i bevægeapparatet.


Forløbet starter med en 1. konsultation hos en fysioterapeut, der laver en individuel vurdering af problematikken samt en forventningsafstemning om det videre forløb. På baggrund af undersøgelsen udarbejdes et individuelt træningsprogram som patienten gennemgår under supervision med fysioterapeuten.

På holdet træner den unge under supervison og det justeres løbende i programmet efter patientens symptomer. Derved opnår patienten også viden omkring sin skade og håndtering af denne i forbindelse med en eventuel fritidsaktivitet. Træningen kan derfor være et godt supplement til en eventuel fritidsaktivitet.


Typiske problematikker på holdet:

  • Knæsmerter: meniskskade, diffuse knæ smerter, manglende knæ styring
  • Ankelsmerter: forstuvning, instabilitet
  • Rygsmerter: instabilitet, skoliose, scheuermann
  • Skuldersmerter: muskel/sene problematikker, instabilitet

Det sker i huset

18. september 2023

94 års fødselsdag

I sidste uge fejrede vi Bente, som netop er blevet 94 år! Bente elsker at sjippe og var ikke tilfreds med det sjippetov vi havde på klinikken, derfor havde vi i anledning af hendes fødselsdag, selvfølgelig sørget for et nyt. Vi er stolte af Bente, hun sjipper derudad og er altid klar når vores fysioterapeut Ólöf udfordrer hende.

04. september 2023

Baby- og børnemotorikhold starter i denne uge

Vores baby- og børnemotorikhold starter også op i denne uge! Vi tilbyder Babymotorikhold i aldersgrupperne 2-5 mdr. og 5-10 mdr. Vi tilbyder også Børnemotorikhold i aldersgrupperne 1-2 år og 3-4 år. Vores fysioterapeuter Laura Mistet og Ólöf Inga Óladóttir glæder sig meget til at byde jer velkommen!

24. august 2023

Nyhed: Motorikland - fokus på gravide, babyer, børn & unge

Vi er stolte over at kunne præsentere vores nyeste tiltag; Motorikland. Her har vi samlet vores ekspertise i form af specialiserede fysioterapeuter med særligt fokus på skræddersyet fysioterapi og træning til gravide, babyer og børn/unge for at fremme optimal udvikling og trivsel. Læs mere under menupunktet: Motorikland.

Få direkte besked om vores arrangementer

Vi arbejder hele tiden på at give vores patienter den bedst mulige behandling og viden.

Vi inviterer dig derfor indimellem til spændende foredrag og til arrangementer, hvor du kan blive klogere på din sundhed – fysisk såvel som psykisk. Tilmeld dig her - så bliver du den første, der får besked om vores arrangementer.


Rødovre Fysioterapi
& Sundhedshus

Rødovrevej 251
2610 Rødovre

Find vej på kort

Telefon 36 41 43 19
info@rodovrefys.dk