Autoriserede sundhedspersoner i sundhedsvæsenet, og herunder også fysioterapeuter, skal føre journal over deres patienter. Her skriver de bl.a. oplysninger om sygdomme og behandling. Oplysningerne kommer fra patienten selv eller er behandlerens egne vurderinger. Oplysningerne kan også være røntgenbilleder, blodprøver eller andet.
Aktindsigt betyder, at du har ret til at:
Du kan give fuldmagt til, at en anden får aktindsigt i din journal. Forældre kan som udgangspunkt få aktindsigt i deres børns journal.
Hvis du ønsker at få en kopi af din journal, skal du henvende dig til klinikkens personale. Anmodninger om aktindsigt skal så vidt muligt færdigbehandles indenfor 7 arbejdsdage.
Du kan klage over den sundhedsfaglige behandling du har modtaget til Styrelsen for Patientklager.
Klagen skal indsendes elektronisk til: https://www.borger.dk/sundhed-og-sygdom/Klage-over-sundhedsvaesenet/Klage-over-sundhedsfaglig-behandling. Styrelsen kan kontaktes på telefon 72 33 05 00 eller på mailadressen stpk@stpk.dk.
Styrelsen behandler også klager over bl.a. aktindsigt og journalføring.
Det er gratis at klage til Styrelsen for Patientklager.
Mener du, at du er blevet påført en skade ved den behandling du har fået – eller mangel på behandling - og ønsker du at søge erstatning for skaden, skal dette ske til Patienterstatningen. Du kan anmelde din skade og læse mere om behandlingen af din sag her: www.pebl.dk.
Du skal være opmærksom på, at du kun kan få erstatning for den skade du evt. måtte være påført pga. behandlingen og ikke for den grundlæggende lidelse, som du fik behandlingen for.
Det er gratis at klage til Patienterstatningen.
Ved en utilsigtet hændelse forstås en begivenhed, der forekommer i forbindelse med udførelsen af sundhedsfaglig behandling og som forvolder skade, eller kunne forvolde skade på patienten. En utilsigtet hændelse kan forekomme i forbindelse med behandling, medicinsk udstyr eller medicin.
Sundhedspersonalet er forpligtet til at anmelde utilsigtede hændelser. Patienter og pårørende kan også anmelde en utilsigtet hændelse til Styrelsen for Patientsikkerhed på www.stps.dk eller www.dpsd.dk.
Formålet med at indberette en utilsigtet hændelse er alene at der drages læring af hændelsen, så den ikke sker igen.
Har du spørgsmål til ovennævnte, er du meget velkommen til at kontakte klinikkens personale.
Du kan også søge råd og vejledning hos Region Hovedstadens patientvejledere – du kan finde kontaktdata og læse mere på: https://www.regionh.dk/Sundhed/Patientguiden/undersoegelse-for-en-sygdom/Hjaelpere-fagpersoner-du-kan-bruge/Sider/Patientvejlederen-din-vejleder-i-sundhedsvaesenet.aspx
Da jeg begyndte hos Morten havde jeg virkelig store lyske smerte, og mange problemer med skader. Efter bare en sommer med Morten var min lyske stærkere end den nogensinde har været. Morten er virkelig god til at variere træningen, og det er altid sjovt at træne. Man glæder sig helt til at sommeren kommer, og man skal ned på klinikken og træne igen. Som atlet i Rødovre Mighty Bulls, kan jeg kun anbefale at søge ned til Morten, hvis man vil i god form hen over sommerpausen. Han har virkelig hjulpet mig med at øge min styrke i hele min krop.
Aldrig har jeg oplevet et hold give slip så hurtigt, og aldrig har jeg oplevet så grundig og god behandling som jeg modtog hos Rasmus i Rødovre Fysiopterapi & Sundhedshus. Jeg har nu, i snart et halvt år, trænet hos Rasmus en gang ugentligt, og lavet selvtræning hjemme to gange om ugen - efter et nøje tilrettelagt og løbende tilpasset program. Aldrig har min motivation og min energi været højere!
Jeg har haft et træningsforløb med Morten Asmussen over sommeren, for at gøre mig klar til min ishockey sæson hos Esbjerg Energy. Det har været den klart bedste sommertræning for mig, da Morten har godt styr på hvad der skal til for at forbedre det man gerne vil. Udover det er sørger han for at det er sjovt at træne samtidig med han presser en.
Jeg startede mit forløb hos Rødovre Fysioterapi og Sundhedshus, efter gentagende gange at have oplevet stærke smerter i lænden som begrænsede mig i hverdagen. Forløbet hos fysioterapeut Rasmus blev startskuddet til en sundere livsstil UDEN rygsmerter, et markant vægttab og bedst af alt en generelt stærkere krop. Med min udvikling kan jeg nu løfte mine træningsmæssige mål til nye højder – at kunne løbe en marathon!
19. august 2022
Tag en pause fra hverdagen - book 30 min eller 1 times massage!
19. august 2022
Vi arbejder hele tiden på at give vores patienter den bedst mulige behandling og viden.
Vi inviterer dig derfor indimellem til spændende foredrag og til arrangementer, hvor du kan blive klogere på din sundhed – fysisk såvel som psykisk. Tilmeld dig her - så bliver du den første, der får besked om vores arrangementer.
Rødovre Fysioterapi
& Sundhedshus
Rødovrevej 251
2610 Rødovre