Fysio Flow holdet er for dig som føler dig stiv i leddene elelr bare trænger til at træne i et overkommeligt tempo. Book dig på holdet hos rødovre fysioterapi & sundhedshus
Træning / Holdtræning / Fysio Flow

Fysio Flow

Fysio Flow træning arbejder med kroppens muskler og fascier, altså det bindevæv der findes inderst i kroppen omkring organerne, omkring musklerne og yderst lige under huden.

Det er bl.a. bindevævet der forbinder musklerne med hinanden og forbinder dine muskler med knoglerne. For at du skal kunne bevæge dig optimalt skal dit bindevæv kunne glide og være smidigt og elastisk.

Bindevævet kan blive strammere med alderen, ved inaktivitet/stillesidden  eller stress. Også efter operation eller skader kan bindevæv og arvæv være stramt og hæmme bevægelserne. Den bedste måde at holde bindevævet smidigt på er ved at bevæge sig. Gerne lidt anderledes end du plejer at gøre.

Den fascia orienterede træning har til formål at bevæge, strække og smidiggøre fascierne for dermed at opnå en bedre bevægefrihed i kroppen. Udover at øge bevægeligheden aktiverer træningen også kroppens ro- og hvilesystem.

Fysio Flow er for dig der

  • Føler dig stiv og øm i kroppen
  • Gerne vil have en mere smidig krop
  • Har ar og stramme områder efter skade eller operation
  • Vil have en rolig behagelig træning med opmærksomhed på naturlig vejrtrækning
  • Føler dig begrænset i bevægelser i fx arbejde eller motion

Træningen består af rolige, bløde og glidende bevægelser i stillinger, der er tilgodeser netop din krop og dens begrænsninger. Strækkene gentages 2-3 gange så du kan fordybe dig lidt mere i strækket efterhånden. Vi arbejder med hele kroppen over flere led ad gangen i så mange forskellige retninger som muligt.

Træningslektionen indledes med en kort opvarmning og afsluttes med afspænding.

Træningen varer 50-55 minutter.

  • Jette Boysen er en erfaren fysioterapeut hos Rødovre fysioterapi og sundhedshus

    Jette Boysen
    Fysioterapeut

Hold dig opdateret

09. marts 2023

Temaaften - Guide til færre smerter

Kom til temaaften d. 15/3 og bliv klogere på smerter! Arrangementet er for dig, som gerne vil blive bedre til at forstå hvad smerte er, og samtidig blive klogere på, hvad du selv kan gøre ved dine smerter.

Læs mere

28. februar 2023

Samarbejde med Avarta fortsætter i 2023

Rødovre Fysioterapi og Sundhedshus og Boldklubben Avarta fortsætter det professionelle samarbejde i 2023. Samarbejdet består af behandling og genoptræning af spillerne i Avarta Vi glæder os til samarbejdet, og vil gøre vores ypperste for at skabe gode rammer for en stærk sæson for klubben!

01. februar 2023

15 års jubilæum

I dag er det 15 år siden, at Lasse overtog Rødovre Fysioterapi og Sundhedshus. Det fejrer vi med kaffe og kage til alle. Der er sket rigtig meget på de 15 år, for os der kender Lasse ved jo, at han aldrig sidder stille – han er altid fuld af ideer og ønsker til udvikling til glæde for husets medarbejdere, patienter og brugere.

Få direkte besked om vores arrangementer

Vi arbejder hele tiden på at give vores patienter den bedst mulige behandling og viden.

Vi inviterer dig derfor indimellem til spændende foredrag og til arrangementer, hvor du kan blive klogere på din sundhed – fysisk såvel som psykisk. Tilmeld dig her - så bliver du den første, der får besked om vores arrangementer.


Rødovre Fysioterapi
& Sundhedshus

Rødovrevej 251
2610 Rødovre

Find vej på kort

Telefon 36 41 43 19
info@rodovrefys.dk