Motorikland / Børn & unge

Hos Motorikland afhjælper vi smerter og fysiske gener hos børn og unge

Vores specialiserede fysioterapeuter er uddannet i at hjælpe børn og unge. Vi tager udgangspunkt i en omhyggelig undersøgelse, der baner vejen for en skræddersyet plan for behandling og træning.

I Motorikland vægter vi nærvær og tryghed højt. Et børnefysioterapeutisk forløb hos os vil altid tage udgangspunkt i dit barns behov og forudsætninger. Vi prioriterer at lære dit barn og dets udfordringer at kende, og har en helhedsorienteret tilgang til træning og bevægelse. Vores mål er at forbedre det enkelte barns livskvalitet og bevægelsesglæde, herunder at gøre barnet gladere, sundere og mere selvstændigt. Vores fysioterapeuter i Motorikland har erfaring med at arbejde med både børn/unge med komplekse problemstillinger og børn/unge med mere specifikke udfordringer som fx. genoptræning efter skader eller hjælp til at komme videre med deres motoriske udvikling.

Vi kan bl.a. hjælpe børn med følgende udfordringer:

  • Motorisk uro
  • Sanseintegration
  • Nedsat balanceevne
  • Klodsethed/motorisk usikkerhed
  • Forsinket motorisk udvikling 
  • Hypermobilitet
  • Vokseværk
  • Tågang
  • Idrætsskader
  • Smerter - fx. Hovedpine, nakke- eller rygsmerter
  • Særligt sensitive børn (ADHD, ADD, Autisme og lignende)
  • Forsigtige/utrygge børn
  • Børn med overvægt 
  • Genoptræning efter operation eller uheld

I Motorikland lægger vi vægt på at inddrage jer som forældre, hvorfor vi gennem et behandlingsforløb vil afsætte tid til vejledning og instruktion i, hvordan I som forældre kan støtte op omkring jeres barn og dets vanskeligheder i hjemmet. 

Pris: 
Første behandling, 1 time - 650 kr. 
Efterfølgende behandlinger, 45 min - 500 kr. 

Er du medlem af Sygeforsikringen Danmark, har du mulighed for at få tilskud til dine behandlinger hos os. Derudover dækker mange sundhedsforsikringer også helt eller delvist behandlingsomkostninger. 

Medfødte sygdomme og kroniske lidelser

Vi kan også hjælpe hvis dit barn har konkrete sygdomme eller kroniske lidelser, fx. Cerebral Parese, Børneledgigt eller Severs syndrom (hælsmerter). 

Solemaids (børnesål)
Solemaids indlægssåler afhjælper hælsmerter hos børn som følge af Severs syndrom.

Læs mere

For yderligere information og booking af tid kan du kontakte os på Telefon 36 41 43 19 eller sende en mail til hej@motorikland.dk

Det sker i huset

18. september 2023

94 års fødselsdag

I sidste uge fejrede vi Bente, som netop er blevet 94 år! Bente elsker at sjippe og var ikke tilfreds med det sjippetov vi havde på klinikken, derfor havde vi i anledning af hendes fødselsdag, selvfølgelig sørget for et nyt. Vi er stolte af Bente, hun sjipper derudad og er altid klar når vores fysioterapeut Ólöf udfordrer hende.

04. september 2023

Baby- og børnemotorikhold starter i denne uge

Vores baby- og børnemotorikhold starter også op i denne uge! Vi tilbyder Babymotorikhold i aldersgrupperne 2-5 mdr. og 5-10 mdr. Vi tilbyder også Børnemotorikhold i aldersgrupperne 1-2 år og 3-4 år. Vores fysioterapeuter Laura Mistet og Ólöf Inga Óladóttir glæder sig meget til at byde jer velkommen!

24. august 2023

Nyhed: Motorikland - fokus på gravide, babyer, børn & unge

Vi er stolte over at kunne præsentere vores nyeste tiltag; Motorikland. Her har vi samlet vores ekspertise i form af specialiserede fysioterapeuter med særligt fokus på skræddersyet fysioterapi og træning til gravide, babyer og børn/unge for at fremme optimal udvikling og trivsel. Læs mere under menupunktet: Motorikland.

Få direkte besked om vores arrangementer

Vi arbejder hele tiden på at give vores patienter den bedst mulige behandling og viden.

Vi inviterer dig derfor indimellem til spændende foredrag og til arrangementer, hvor du kan blive klogere på din sundhed – fysisk såvel som psykisk. Tilmeld dig her - så bliver du den første, der får besked om vores arrangementer.


Rødovre Fysioterapi
& Sundhedshus

Rødovrevej 251
2610 Rødovre

Find vej på kort

Telefon 36 41 43 19
info@rodovrefys.dk