Tryghed i din babys fysiske og motoriske udvikling

Baby- og børnefysioterapi (0-2 år)

Motorikland vil gerne være det sted, hvor de allerførste skridt mod en sund og stærk fremtid begynder for dit barn. Vi tilbyder både holdtræning med fokus på dit barns motoriske udvikling, samt individuelle konsultationer med henblik på at støtte dit barns trivsel og udvikling bedst muligt. 

Baby- og småbørnemotorik på hold 

I løbet af det første leveår gennemgår barnet en stor motorisk udvikling, fra at ligge hjælpeløs på ryggen til at kunne trille over på maven, krybe, kravle og ofte gå. På baby- og børnemotorik-holdene gennemgår vi disse forskellige stadier, ofte kaldet motoriske milepæle, gennem leg og samvær med fokus på kvalitet i bevægelsen.På holdet er der altid plads til amning/flaske/mad og bleskift.

Se mere om vores hold her:

Babymotorik (2-5 mdr.)

Babymotorik (5-10 mdr.)

Babymotorik (krybe-kravle)

Babymotorik (kravle/gå)

Individuelle behandlinger

Er du i tvivl om dit barn trives eller udvikler sig som det skal? Kan du også booke en individuel behandling hos en af vores børnefysioterapeuter. 

Babyro - (forebyggende)undersøgelse af din baby (0-12 måneder) 

Vi vil gerne give nybagte forældre ro i maven og en god start på tilværelsen som forældre. Vi tilbyder derfor både forebyggende undersøgelser, motoriske screeninger og babybehandlinger, alt efter hvad dit barn har behov for. Vi laver en grundig undersøgelse af din baby, og tager en snak med jer om eventuelle bekymringer, tanker og oplevelser. 

For nogle babyer kan tidlig igangsættelse af behandling/øvelser forebygge og forhindre udviklingen af uhensigtsmæssige bevægemønstre. Vi står klar med information og grundig vejledning til Jer som forældre, så I kan gå herfra med ro i maven. 

Pris: 

Første behandling, 1 time - 650 kr.

Efterfølgende behandlinger, 45 min - 500 kr. 

Er du medlem af Sygeforsikringen Danmark, har du mulighed for at få tilskud til dine behandlinger hos os. Derudover dækker mange sundhedsforsikringer også helt eller delvist behandlingsomkostninger.

Det urolige barn

Oplever I at jeres barn er uroligt? Det kan være helt normalt, men der kan også være en årsag til dette. Vores børnefysioterapeuter vil foretage en grundig undersøgelse af din baby, tale med Jer som forældre - og derefter kortlægge hvilke udfordringer der kan være tale om. 

Til alle behandlinger bruger vores børnefysioterapeuter forskellige teknikker, som både kan løsne op for eventuelle spændinger og understøtte hensigtsmæssige bevægemønstre. For os er det vigtigt at forældre bliver klædt på til at støtte jeres babys fortsatte udvikling, og får den nødvendige information og vejledning med herfra. Vi har altid gode ideer til aktiviteter og øvelser der kan implementeres i leg og samvær hjemme. 

I klinikken møder vi ofte babyer med nedenstående udfordringer og problematikker:

  • Reflux
  • Torticollis
  • Kolik/mavekneb
  • Skævt/fladt baghovede
  • Farvoritside
  • Stramt tungebånd/læbebånd
  • Spændinger/ubalance
  • Hoftedysplasi
  • Medfødt klumpfod
  • Motoriske udfordringer - eksempelvis:  Barnet vil ikke ligge på maven, triller kun til en side, går i flitsbue bagover, ligger i bananform, asymmetrisk kryb eller kravl.  
  • Det "bløde barn" (hypermobilitet)

Pris: 
Første behandling, 1 time - 650 kr. 
Efterfølgende behandlinger, 45 min - 500 kr.

Er du medlem af Sygeforsikringen Danmark, har du mulighed for at få tilskud til dine behandlinger hos os. Derudover dækker mange sundhedsforsikringer også helt eller delvist behandlingsomkostninger.

Bestil tid til en undersøgelse af din baby her:

Det sker i huset

18. september 2023

94 års fødselsdag

I sidste uge fejrede vi Bente, som netop er blevet 94 år! Bente elsker at sjippe og var ikke tilfreds med det sjippetov vi havde på klinikken, derfor havde vi i anledning af hendes fødselsdag, selvfølgelig sørget for et nyt. Vi er stolte af Bente, hun sjipper derudad og er altid klar når vores fysioterapeut Ólöf udfordrer hende.

04. september 2023

Baby- og børnemotorikhold starter i denne uge

Vores baby- og børnemotorikhold starter også op i denne uge! Vi tilbyder Babymotorikhold i aldersgrupperne 2-5 mdr. og 5-10 mdr. Vi tilbyder også Børnemotorikhold i aldersgrupperne 1-2 år og 3-4 år. Vores fysioterapeuter Laura Mistet og Ólöf Inga Óladóttir glæder sig meget til at byde jer velkommen!

24. august 2023

Nyhed: Motorikland - fokus på gravide, babyer, børn & unge

Vi er stolte over at kunne præsentere vores nyeste tiltag; Motorikland. Her har vi samlet vores ekspertise i form af specialiserede fysioterapeuter med særligt fokus på skræddersyet fysioterapi og træning til gravide, babyer og børn/unge for at fremme optimal udvikling og trivsel. Læs mere under menupunktet: Motorikland.

Få direkte besked om vores arrangementer

Vi arbejder hele tiden på at give vores patienter den bedst mulige behandling og viden.

Vi inviterer dig derfor indimellem til spændende foredrag og til arrangementer, hvor du kan blive klogere på din sundhed – fysisk såvel som psykisk. Tilmeld dig her - så bliver du den første, der får besked om vores arrangementer.


Rødovre Fysioterapi
& Sundhedshus

Rødovrevej 251
2610 Rødovre

Find vej på kort

Telefon 36 41 43 19
info@rodovrefys.dk